CHIHUAHUA

(Tjiwawa)

At kende mig er at elske mig

(Chihuahua valgsprog, hvis ellers de kunne tale).

 

Udarbejdet 2004 af Kennel EGO-MUNKEBO’s

Kennelen er ophørt pr. 01-01-2008

Sidst rettet februar 2009 

 

                        Advarsel

CHIHUAHUA Billede    Indledning    Historie     Psyke  

Lære kunster     Hjemme     Motion     Efterladenskaber  

Fodring     Vaccinationer     Sygdom    Rejser med en Chihuahua 

Avlshensyn         De oftest stillede spørgsmål om Chihuahua  

Foreninger for hundeejere/kenneler  

Retur til start

Indledning

Denne lille pjece er kommet i stand på baggrund af de mange henvendelser om Chihuahua, som vi naturligt har, som aktive udstillere, og som hobbyopdrættere.

Da mange af de spørgsmål, der stilles fra hvalpekøbere ofte er de samme, og da vi gerne giver gode råd om opdræt, fodring og vaccinationer, har vi besluttet at nedfælde disse i nærværende skrift.

Ligeledes har vore egne holdninger til, hvordan en hund bør behandles i sin nye familie afstedkommet et antal vejledende retningslinier, som vi er glade for at kunne konstatere har slået igennem ved langt de fleste af vore salg.

Endvidere ønsker vi gennem dette skrift, at medvirke til at samspillet mellem hunden og dens ejere vil kunne forløbe så gnidningsløst og problemfrit som muligt, så resultatet af det kommende samvær vil blive til størst mulig glæde for begge parter.

Undervejs i skriftet vil vi søge at give vore holdninger til hundehold tilkende, og prøve at beskrive nogle af de glade, muntre, hyggelige og til tider triste oplevelser, man har som hundeejer.

Alt i alt ønsker vi, at resultatet af din læsning af dette skrift vil munde ud i, at også du vil medvirke til at give hunden et liv på dens egne præmisser, så vi kan få opfyldt vort ønske og formål, nemlig: at

"En sund hund er en glad hund"

og dermed kunne se flere tilfredse og glade hunde, med deres forhåbentlige lige så glade og tilfredse ejere.

Advarsel!

Desværre er der i de senere år blevet en overordentlig stor efterspørgsel på de små hunde, særligt efter at kendte showfolk er begyndt at promenere med disse små fyre, desværre som regel klædt ud i tøj der matcher starlettens. Samtidig ser vi at forældre køber en sådan hund til deres teenagedøtre, der så begynder at lege påklædningsdukker med disse stakkels dyr. Endvidere er hundehandlere begyndt at smugle hunde der ligner Chihuahua ind i landet, mange gange på falske papirer, og gemt i fx. bildæk m.v., hvor mange af dem dør af ilt og væskemangel undervejs. Enkelte er sågar taget fra mødrene allerede som 4 ugers hvalpe, og kan derfor kun sjældent klare sig, da de mangler at få det nødvendige kosttilskud og immunforsvar, som kun modermælken kan give.

DERFOR. KØB KUN HUND HOS EN REGISTRERET KENNEL VED DANSK KENNEL KLUB.  SÅ ER DU SIKRET MOD DYREMISHANDLING OG MISBRUG.

Hundborg 15. februar 2009

Anne Marie og Carsten Munk

Tilbage til oversigt

Historie.

Chihuahua racen er verdens mindste hunderace. Racen stammer fra Mexico, hvor afbildninger i de gamle templer og ruiner fortæller om dens forfædre: "TECHICHI", der levede tilbage omkring Toltec og Inka kulturerne.

Bl.a. pyramiderne i Cholula, som er bygget af Toltec’erne indeholder afbildninger af denne tidlige race.

Denne miniaturehund benyttedes formentlig mest af velstillede, og mentes at have kraft til at lede sin herre gennem de farefulde forhindringer til og i dødsriget.

Som en følge af denne logik, mente man, at hvis hunden blev ofret samtidig med sin herres død, så ville herren kunne overføre sin ånd til hunden, og dette skulle glæde guderne.

Yderligere mente man, at hunden havde evner til at lindre smerter, og påtage sig sin herres sygdomme. (Måske en forløber for det faktum, der også kendes i dag, nemlig at personer der er ejer af en Chihuahua eller et andet kæledyr, ikke har "tid" til at bekymre sig for mindre skavanker, men glemmer disse til fordel for nærkontakt med dyret (Chihuahua’en)).

Også indristninger i de sten, der blev benyttet til at bygge Huejotzingo klosteret, der ligger på hovedvejen mellem Mexico City og Puebla, giver stærke beviser for at Chihuahua’erne er direkte efterkommere at Techichi’erne. Hunden er afbilledet i fuld figur, og ligheden med vore dages Chihuahua er slående.

Klosteret blev bygget af Franciskaner munke omkring år 1530, og munkene benyttede sten fra Toltec kulturen, som man ikke kender så meget til, men dog ved, at de var aktive allerede i det niende århundrede i det område, der i dag kaldes Mexico. Men også i det sydlige Amerika findes grave med indridsede tegninger af Techichi’er/Chihuahua’er.

Navnet Chihuahua er givet efter den provins og -hovedstad i Mexico, hvor racen var mest udbredt, men medregnes Techichi-erne som forfædre, ville en betegnelse fra det sydlige Mexico sikkert være mest korrekt.

I begyndelsen af det nittende århundrede opdagede "nabostammen" i nord, amerikanerne, den lille charmerende hund, og begyndte at avle den frem til den standard vi kender i dag.

Chihuahua’en er oprindelig korthåret, men blev i avlsarbejdet krydset med Papillon, primært for at give sidstnævnte et rundere og mere charmerende hoved med kort snude og lavere ben.

Krydsningsarbejdet gav samtidig den langhårede Chihuahua, der efterfølgende er registreret som selvstændig race, og som har samme charmerende adfærd som den "originale" model, selvom undertegnede opfatter den langhårede som mere ilter i sin fremfærd over for fremmede.

Hundens vægt må if. international standard helst ikke overstige 3½ kilo. Normalvægten ligger lige omkring de 2-2½ kilo, men der findes da også mindre Chihuahua’er. Bemærk, at man i Tyskland ikke kan få avlsgodkendt sin Chihuahua, såfremt den ikke vejer mindst 2 kilo.

Mindsterekorden indehaves af en amerikansk hun, der som fuldvoksen vejede 295 gram.

Den første registrerede Chihuahua i den amerikanske kennelklub, var "Midget", der blev indskrevet i 1904.

I den amerikanske Chihuahuaklub blev den første hund registreret i 1923.

Der går naturligvis mange historier om den lille hund, bl.a. om, at Zaza Gabor skulle have fået en foræret gemt af vejen i en buket blomster. Ligeledes er fotos af de små hunde anbragt i tekopper eller ved siden af kæmpe madskåle eller sågar sammen med fx. Gran Danois yderst populære. (Hvor sjovt de små hunde syntes at det opleves, melder historierne ikke noget om.)

Det er svært at sige, hvor mange Chihuahua’er der er i Danmark, men ud fra et overslag om levealder (op til 16-17 år) samt registrerede hvalpe i Dansk Kennel Klub, vil vi tro, at der må være ca. 2.500 langhårede (disse var i et antal år meget populære) og ca. 1.300- 1.500 korthårede, som i skrivende stund (2007) er blevet stærkt efterspurgte. SE I ØVRIGT OVENSTÅENDE ADVARSEL

Det ser i øvrigt ud til, at der eksisterer 2 typer af Chihuahua, "Malta"-typen, der er den dådyragtige, med rund hale, samt den Amerikanske, der har en karakteristisk flade hale.

Tilbage til oversigt

Psyke:

I alle kendte opslagsværker om hunderacer, nævnes, at hunden er modig, vagtsom, kæk, legesyg og kælen af natur. Det er værd at bemærke, at det er en af de få små hunderacer, der har betegnelsen modig.. Nogle ville måske hellere bruge betegnelsen "dumdristig", når de har oplevet en Chihuahua gå i lag med fx en Schæferhund.

Selv har vi oplevet mindre hunde provokere andre og meget større hunde flere gange, og en oplevelse har særligt bidt sig fast i vores erindring. Det var da vores egen avlshan, CHI-MUNKS ROLLO, som 8-10 mdr. hvalp pludselig en dag sprang ned fra sofaryggen og i lange målbevidste spring løb hen over 25 meter græsplæne, for derpå at springe over et 40 cm højt hegn, gennem en ca. 30 cm tyk hæk i blomst, for at fortælle genboens Rottweiler, at hun nu var på vej ind i hans domæne. Heldigvis var hun en godmodig pige, så det hele endte mad det sædvanlige snusen og hygge. Den eneste bivirkning hændelsen havde, var at vi måtte forøge højden af hegnet til 60 cm.

Vi tror på, at dette temperament er arveligt. I hvert fald er Rollo’s søn EGO-MUNKEBO’s ZORRO fyldt med noget af det samme. Han reagerer på andre hunde, uanset størrelse, og har valgt vores ca. 40 kg tunge Schæferhund Scarlett som legekammerat og sove dyr. Når han (ZORRO) syntes at det er tid til leg, stiller han sig foran SCARLETT, og kradser hende i hovedet med poterne, eller bider hende i læberne. Når så legen er færdig, og der er afslapning på programmet, så ligger ZORRO ovenpå SCARLETT, gerne på nakken eller ved halen. Så kan man jo passe "hundevagten" og samtidig få lidt varme i kroppen.

En morgen, da vi lukkede hundene ud, havde vores nabo lige sendt sine ca. 150 køer på græs på en eng 30 meter fra vores terrasse. Og pludselig var ZORRO på vej ud mod alle disse køer, for de truede åbenbart hans domæne. Vi fik ham kaldt tilbage, og fik fortalt ham, at vi ikke havde plads i fryseren til alt det kød, men det var helt klart, at han var klar til at pelse hele flokken.

Generelt set skælder en Chihuahua kun ud, når den møder en anden hund på gaden, eller der kommer fremmede til døren. Den lidt uvenlige fremtoning går imidlertid hurtigt over, når man har fået lov til at snuse lidt til gæsterne, og når de har sat sig tilrette. Så er der andre og mere interessante ting på programmet, nemlig at prøve at få sig anbragt på skødet af folk, og få dem til at klappe og kæle. Til gengæld bliver gæsterne så igen skældt ud når de gør klar til at gå, for "nu havde vi det jo lige så rart".

Ellers indtager vores lille flok på 6 Chihuahua’er en nok så Mexikansk holdning i hjemmet over dagen. Man ligger på et tæppe, på en plads i solen, en sofapude, eller for Zorro’s vedkommende, oven på Scarlett, og nyder tilværelsen med en lille blund og en god drøm, der afspejler sig i hurtige benbevægelser eller en ubetydelig snorken. MEN, der skal ikke megen uro til, før der bliver leg i farvandet. Her er tøjdyr (af en god kvalitet), samt gamle tennisbolde og brugte sokker helt uforligneligt legetøj. Naturligvis forøger det legens værdi betydeligt, når vi prøver at tage tingene fra hundene, eller når de bliver kastet væk, så man kan komme til at løbe efter dem, og måske få et lille slagsmål med en af de andre om, hvem der har ret til at bringe tingen tilbage.

Mange siger, at man får en kæmpehund i en lille krop, når man køber en Chihuahua. Vi plejer selv at formulere det sådan, at vi har en flok Schæferhunde, der har ligget for længe i kogevasken. Eet er helt sikkert, man får vagtsomhed, hygge og leg for alle pengene, og dertil en ven for livet. Det er også helt klart, at Chihuahua’en opfatter sig selv som værende større end en Grand Danois, og forestiller sig, at den er husets ejer.

Man siger gerne om hunden, at den har det bedst, når den kan ligge på sin ejers brystkasse, så den kan passe på ham, samtidig med, at den kan afsøge området for mulige "farer", og holde de øvrige hunde under sig.

Chihuahua’en er i øvrigt, som alle andre hunde et født flokdyr, og har det fint med andre hunde, når de først har lært hinanden at kende.

Tilbage til oversigt

Lære kunster

En Chihuahua kan lære masser af små kunster som kan underholde både den selv og familie og venner.

Både i varieteer, cirkus og ved hundeshow ser man denne lille vævre hund optræde med diverse indlærte kunster, bl.a. som den lille frække hund, der prøver at ødelægge domptørens opvisning med de andre hunde.

Den springer op og skubber ham i bagen, "stjæler" hans remedier og løber med dem, smutter gennem hans ben og meget andet.

I mange tilfælde er hunden klædt ud som mexicaner når den optræder. Det er dog noget vi tager stor afstand fra, da hunden sagtens kan "fylde billedet" med sit værd og væremåde uden at skulle være iført toreadorkostume og sombrero, eller lange kjoler.

Hvis man selv vil lære sin Chihuahua nogle kunster, skal man væbne sig med masser af tålmodighed og en lomme fuld af godbidder.

Det kan ikke nytte at prøve at kommandere med en Chihuahua. Det kommer der som regel ikke noget godt ud af. Den metode er fin til en Golden Retriever eller lignende, men altså ikke til Chihuahua.

Men, med en godbid, og en overstrømmende glæde og ros, når den gør det rigtige, ja, så er Chihuahua’en i sit es, og vil gerne blive ved med at "lege".

Prøv fx at gå til en hundeudstilling, og se hvad man kan byde den lille hund af "plager". Her skal de først gå rundt i ringen med højt hævet hale og en rank holdning. Så skal den stilles på et bord og overgramses af en dommer, for så igen at skulle gå frem og tilbage fra og til samme dommer, der for et øjeblik siden har haft fingrene i munden på den for at se tænder, og efter bedømmelsen skal man så stå stille i korrekt position, indtil alle de andre hunde er bedømt. Det kræver altså sin hund og en god portion godbidder at holde det ud i længden.

Tilbage til oversigt

Hjemme

Når du bringer en nyerhvervet Chihuahua inden for din dør, er der nogle ting, som du straks skal være opmærksom på.

Hunden vil formodentligt lige i starten være lidt betuttet, og holde sig til dig, som den nu finder som sin overmand.

Når den første utryghed er ved at være væk, vil den begynde at afsøge dit hjem i større og større cirkler, startende fra dit skød eller sin lille kurv.

Når "terrænet" er undersøgt vil den begynde sit arbejde med at blive førerhund. Det vil alle hunde uanset race. Der skal ifølge hundeopdragelsen i flokken være en leder, og alle andre skal kende deres plads i hierarkiet.

Det er nu du skal være særlig opmærksom. Hunden vil refleksmæssigt begynde at "af-pisse" (i bogstavelig forstand) sit territorium for på denne måde ved hjælp af sin duft at markere, at her bor og bestemmer vi.

Da det jo er dig og hele din familie (set med hundens øjne), der gerne skal være førerhund i flokken, skal den slags tiltag straks standses.

Det sker ved, at man i det øjeblik hunden gør anstalter til at lette ben, eller sætte sig, med højt tonefald siger STOP FY, og så bærer hunden derhen, hvor den gerne må, haven, en avis, en kattebakke eller lignende.

Når hunden så gør det den skal, det rigtige sted, så er et med at være der med ros og eventuelt en godbid og nogle venlige klap og kælen, (Fin hund, det var godt og så videre).

Bemærk lige, at udtalen af bogstavet i, opfattes meget tydeligt af hunde, og hurtigt kan forbindes med ros. Ordet STOP kan derimod fint bruges sammen med FY, ved tilrettevisning.

Husk i denne forbindelse, at hvis du ikke sørger for at hunden bliver luftet godt inden du tager på arbejde, eller når den skal være inde i længere tid, fx til natten, så kan der være en tår eller en pølse på gulvet når perioden er slut. Her er det vigtigt, at du bider din irritation i dig, og undlader at skælde hunden ud. Den er formodentlig i gang med noget andet når du opdager "sagerne". Starter du derfor med at skælde ud nu, så opfatter den det som om den ikke må det, der sker lige nu.

Husk altid, at en hunds hukommelse og tankevirksomhed ikke er af imponerende format.

Hunden er ikke udstyret med kombinationsevne, derfor bid det i dig, og sørg for at få luftet mere grundigt næste gang, eller prøv at gøre indeperioden kortere.

Hvis hunden er vant til at gå på en avis eller en kattebakke, så husk at få lagt en sådan der hvor den skal opholde sig i længere tid.

Husk endelig også, at give dig tid til at få leget med din hund et par gange om dagen. Gennem leg og hyggestunder vil du kunne lære din hund, hvordan den bør opføre sig. Det er et job, som dens moder og resten af flokken ville have taget sig af, dersom den var blevet længere i kuldet, end de 8 uger, hvorfra det er tilladt at sælge hvalpen.

Ved ældre hunde er det selvfølgeligt sværere at ændre hundens adfærd, men det er absolut ikke umuligt.

Tilbage til oversigt

Motion

En Chihuahua er ikke voldsomt motionskrævende, hvilket gør den yderst velegnet som selskabshund til fx ældre personer, og til husdyr i lejligheder. For ældre borgeres vedkommende, bør hunden dog være over et par år gammel, da der i de første leveår er masser af krudt og leg i den lille hund, og det vil måske ikke lige kunne forenes med en gigtlidelse eller lignende.

Som hovedregel anbefales hunden kun til voksne mennesker med børn, der er over 12 år gamle. Hunden kan sagtens leve i en lejlighed, og få sit motionsbehov dækket her, i form af leg, hvor den henter ting der kastets væk, "trækker tov" med en gammel sok eller lignende. Vi anbefaler alligevel, at legen "trække tov" begrænses i hundens første leveår, da for megen hiv og slid, kan gøre, at hundens tandsæt bliver skævt.

Der er også den lille sidegevinst ved at lufte sin Chihuahua på gaden er, at man kommer i kontakt med andre mennesker, der gerne vil snakke med den lille hund. Sørg her for, at fremmede ikke bare tager hunden op. Hvis den ikke vil, vil den vride og vende sig for at komme fri, og du risikerer dermed, at hunden styrter de ca. 1½ meter ned, og evt. kan brække ben eller lignende.

Det er desværre sjældent at se en Chihuahua på gaden, selvom man trygt kan tage hunden med på en god strøgtur. Som regel ser forretningsindehavere igennem fingrene med et eventuelt hundeforbud i forretningen, hvis man tager hunden op på armen, stikker den ind under jakken, eller har en lille hunde/katte taske at bære den i.

Et almindeligt halsbånd til en Chihuahua er meget fint, hvis man går på hyggeture. Man skal bare huske ikke at trække for voldsomt i linen, da hunden kan få et hold i nakken af belastningen.

Skal motionen udfoldes med lidt kraftigere leg, bør halsbåndet skiftes ud med en H-line, der støtter bedre om kroppen.

Er du selv et friluftsmenneske, der kan lide at gå tur eller løbe lidt en gang i mellem, vil en Chihuahua sikkert også passe dig fint.

Vores første tævehund havde vi med på et tidspunkt, hvor vi holdt ferie i Tyskland. Her planlagde vi en lille skovtur i bjergene i Rhön, hvor vi ville gå ca. 5 km.

Da skiltningen i de tætte skove imidlertid ikke lige levede op til vores stedsans, endte turen med at blive ca. 13 – 14 km lang, inden vi fandt den parkeringsplads, der var udgangspunkt for turen

Bel, som hunden hed, fulgte os tæt, og fik undervejs lov til at snuse til de dufte der nu engang er i en skov, (sådant noget bør hunden have tid til, da det jo er dens måde at "læse avis" på). Først da vi havde gået i ca. 3½ time, og havde tilbagelagt omkring 12 km, gjorde hun anstalter til at ville bæres det sidste stykke. Det blev hun da naturligvis også.

Desværre ser man ikke mange Chihuahua’er på gader og veje i Danmark. Det kan selvfølgelig hænge sammen med at ejerne trives bedst på sofaen, eller er oppe i årene. Måske er ejeren nervøs for at møde større fritgående og måske ikke altid lige venlige hunde på sin luftetur.

Vores erfaring siger, at hunden elsker at komme på gaden. Møder man så en større hund, der virker interesseret i den lille Chihuahua, så lad dem snuse lidt til hinanden, gerne med Chihuahua’en i lidt løs line, da en stram line og ejerens nervøsitet vil forplante sig til hunden (den er nemlig ekspert i at læse kropssprog). Efter den sædvanlige snusen vil der som regel blive spillet op til leg, og er der plads, så giv hundene mulighed for det også.

Selv har vi oplevet føromtalte Bel finde sig en legekammerat i en Irsk Setter, som hun legede med på en fodboldbane, der lå på vores luftetur. Det var virkeligt dejligt når vi siden mødte denne Setter igen, bare at kunne slippe hunden løs, og se den glæde de begge havde af legen tagfat, hvor de skiftedes til at være "haren"

Skulle der, mod forventning blive optræk til ballade, vil hunden som regel søge hurtigt til sin ejer (og førerhund), der så kan tage den op på armen eller indenfor jakken. Dette er også en af de fordele man har med en Chihuahua. Det ville jo aldrig kunne lade sig gøre med en Sct. Bernhard.

Tilbage til oversigt

Efterladenskaber

Som god hundeejer sørger man naturligvis for, altid at have et par små plastikposer i lommen, så man kan fjerne sin hunds efterladenskaber lagt på offentligt tilgængelige steder. (Selv en Chihuahua-lort kan fylde ret meget når den tværes ud på et lyst gulvtæppe, og den slags høster hundeejeren ikke megen ros for, når man møder gulvtæppeejeren næste gang).

Som Chihuahuaejer kan man alligevel føle sig lidt til grin, når man lige har fjernet ca. 15-25 gram efter sin egen hund, og der lige efter dukker fx en Labrador op, og lægger en portion der er op til 10 – 15 gange så stor, (med løvefødder og gesvejsninger samt vindeltrappe og balkon), uden at ejeren tager de nævnte efterladenskaber med sig.

Men! Lad dig ikke forlede til slendrian i denne anledning. Din samvittighed er ren, og selvfølgelig tager man som ansvarsbevidst hundeejer sin hunds faste efterladenskaber med sig.

Tilbage til oversigt

Foder

I en verden, hvor alt helst skal være så nemt som muligt, kan man naturligvis lade sig friste til at købe færdigfoder til sin hund. I særdeleshed i tider, hvor selv højt estimerede dyrlæger i deres jagt på ussel mammon, er hoppet på vognen med at sælge hunde og kattefoder.

Ja men når dyrlægen anbefaler og sælger noget, med et videnskabeligt navn, så må det vel være godt nok til vores hund?? Kunne man spørge.

Det er det ikke.- Basta!.

Vi vil her lige gøre opmærksom på, at en hundemave er en rovdymave, ligesom hundens tænder er rovdyrtænder. Selv om firmaerne udtrykkeligt skriver, at de ikke tilsætter konserveringsmidler i deres færdigfoder, kan der være konserveringsmidler i deres råvarer.

Det er de ikke pligtige at oplyse om. Så derfor: Naturfoder!

Vi har endnu ikke observeret hunde (tamme som vilde), eller ulve og ræve, der jo er hundens nærmeste slægtninge, der har haft spritapparater eller kogekedler med på deres jagt efter noget spiseligt.

Brugen af tandbørster hos samme dyr har vi heller ikke kendskab til fra naturens side. Det er ting som kun mennesker bruger og ville formodentligt have været unødvendige, dersom vi, ligesom vore aner, også spiste råt kød og grøntsager i passende mængder.

Hundens foder bør derfor være RÅT.

Rå gulerødder er i øvrigt glimrende tandbørster. Det er gode gnaveben også.

En god blanding, som i øvrigt anbefales af nu afdøde dyrlæge Finn Jensen Smed, tidligere Rask Mølle Dyrehospital, består af følgende:

Naturkost:

1/3 råt kød (Kallun eller kæbekød)

1/3 rå grøntsager (Kartofler, gulerødder, ærter, majs eller lignende skåret i passende stykker).

1/3 Tørret brød eller kerner (Havregryn, valset rug og byg eller lignende fiberholdigt føde).

Ovennævnte er angivet i mængde, altså ikke i vægt.

I dette kan der så gives lidt vand, stegesky eller suppe. (Ikke dåseboullion, men gerne kogevandet fra stegte ben, kogt høne, kartofler, grøntsager eller lignende).

Skulle der i huset være lidt kogte ris eller spaghetti i overskud efter middagen, så kom trygt dette i foderet også.

Foderrækken bør være følgende (if. Dyrlæge Finn Jensen Smed):

Fra 12 uger til ½ år: Højst 3 måltider dagligt;

Morgen: Et surmælksprodukt med cornflakes eller havregryn.

Middag: Rugbrød med et godt lag fedt, ost, leverpostej eller lignende.

Aften: Naturkost, se ovenfor.

Fra ½ år til 1 år: Højst 2 måltider dagligt.

Fra 1 år til 14 måneder: 1 måltid dagligt. (Naturkost.)

Fra 14 måneder og resten af hundens levetid: 1 måltid dagligt. (Naturkost.)

Der kan anbefales med én fastedag om ugen, hvor der kun gives vand.

Ønsker man en god sund og blank pels, kan man komme lidt majsolie i maden (2-3 kg hund = 1 teskefuld, over 6 kg hund = 1 spiseskefuld).

Tilføj gerne lidt kød og benmel (det brune), det giver et ekstra kalktilskud, og giver samtidig en god hård og sund afføring.

Ligeledes giver vi nogle madportioner et ganske lille drys hvidløgspulver, Pas på! Ikke for meget hvis du ikke kan lide hvidløgsånde hos din hund. Efter at vi er begyndt på dette, er det vores fornemmelse, at vi er sluppet lettere over de årlige loppeplager. Om, og hvorfor det virker, det ved vi ikke, men vi synes altså at det hjælper. At hvidløg samtidig hjælper ældre hunde med evt. gigtproblemer er også en rar sidegevinst.

Yderlige knuser vi en gang imellem en ølgærstablet (Matas) og blander i maden, da denne har en gunstig virkning på hundens fordøjelsessystem.

Følges ovennævnte madplan giver dette selvfølgelig lidt besvær for "madmor", men til 6 voksne Chi-huahua’ers samt en schæferhunds madportioner bruger vi i alt ca. 10-15 minutter på at forberede denne blanding. I tilgift ved vi så med os selv, at vi ikke fylder vore dyr med konserveringsstoffer og diverse kunststoffer, som på længere sigt kan være skadelige og fx medføre sterilitet eller fostermisdannelser på kommende kuld.

Det er samtidig vores erfaring, at vi ved at følge denne madplan kan reducere vore dyrlægeregninger ganske betragteligt. Det betaler sig altså på sigt. (Det samlede tidsforbrug svarer i øvrigt nogenlunde til den tid det tager at koge en portion kartofler.)

Det kallun vi bruger kommer fra et firma i Tyskland: "Barf" https://barf-foder.dk/da/ . Det er pakket i 1000g plader. 1 plade svarer til ca. 12-15 måltider. Har du derfor kun én Chihuahua, så tø det op, og pak det i mindre portioner. Det sker der ikke noget ved, da produktet er nedfrosset umiddelbart efter slagtning og behandling.

Grøntsagerne er friske men ikke nødvendigvis økologiske. Brug gerne frosne ærter gulerødder og majs. De tør hurtigt op i varmt vand.

Brødet er almindeligt toastbrød eller rugbrød af det billigste, skåret i terninger og tørret i ovnen ved ca. 110 grader i en time. (Husk at rode lidt rundt i det efter 20 min - ½ time.)

Brødet kan erstattes af havregryn eller cornflakes.

Kødben og lignende.

Alle hunde elsker at have noget at gnave i. Får den ikke noget af dig, der smager af kød, så finder den hurtigt noget, der lugter eller smager af ejeren. Et par hjemmesko, en glemt strømpe eller en henlagt T-shirt kan dermed på få sekunder forvandles til noget, der for os mennesker er ganske ubrugeligt.

Tal derfor med din slagter om at få ham til at gemme nogle kalve eller okseben til dig, eventuelt mod en passende betaling.

Bortset fra tørrede grisehaler samt det stykke ben, der forbinder ribbenene på brystkassen af svinet (spidsbenet), så er griseknogler forbudt.

Det samme gælder for fjerkræben. Her kan rørknogler (ben og vinger) være dødbringende, da de splintrer og kan skære tarmene op.

Til gengæld giver vi gerne brusken fra fjerkræbenene, de er også yderst populære.

Lad os opsummere med et udvalg af huskeråd fra "Dus med alle"

Hunden skal fodres varieret.

Lad hovedsageligt foderet være råt.

Hvalpe skal have et godt foder med kilder til protein fedt, vitaminer og mineraler

Det ernæringsmæssige behov skal dækkes over en periode, ikke i et enkelt måltid.

Giv vitaminer og mineraler i organisk form

Undgå produkter med farve-, smags- og konserveringsmidler.

Husk, de vigtigste forudsætninger for et godt hundeliv er et sundt helbred. (Det gælder jo også for mennesker).

Tilbage til oversigt

Vaccinationer

Lad os først slå fast, din hund skal vaccineres mod hundesyge og leverbetændelse.

Hvalpen er i sine første leveuger beskyttet via moderens immunforsvar, men er udsat for alskens smitte i perioden 8 uger til 3 måneder. I den periode skal man ikke slæbe fremmede hunde ind for at se på den lille hvalp, ligesom man skal begrænse besøg af personer der selv har hund. Det kan få fatale følger.

Når hvalpen er 3 måneder gammel, er det tid at få vaccination mod hundesyge, og senere (ca. 14 dage efter) mod leverbetændelse.

Vi ved godt, at der i dag er vacciner der indeholder både hundesyge- pavo- og leverbetændelses-vacciner, sådanne vacciner giver dyrlægerne meget gerne, men for din hunds skyld, tag en af gangen, det er lidt dyrere, men pengene sparer du igen senere.

Vær også opmærksom på, at dyrlægen vil anbefale vaccination hvert år. Det hænger imidlertid ikke sammen med at vaccinen er 2-årig, ligesom vaccinen vil være fastgroet i hunden efter tredje eller fjerde vaccination. , nemlig når du lader være med at vaccinere hvert år. Både vaccinen mod hundesyge og leverbetændelse er toårs vacciner. Det er anerkendt af Dansk Kennel Klub, der ikke forlanger, at udstillingshunde skal vaccineres mere end hvert andet år.

PAVO er en hundeinfluenza, der ikke i sig selv er dødbringende, men overlevelse er betinget af, at man under sygdommen sørger for rigelig væsketilførsel til sin hund. Spørg blot din egen dyrlæge.

Hvis du vil din egen hunds bedste, så følg ovennævnte strikt, selvom du formodentligt vil høre mange gode argumenter fra din egen dyrlæge om der formålstjenlige i at vaccinere med tripelvaccine en gang årligt.

Kæmp roligt imod. Det er jo din hund. Og du kan på sigt spare den for overvaccination, ligesom du kan spare din pengepung for svind.

Man giver da heller ikke sine børn unødige vaccinationer.

Vi spurgte den dyrlæge, som vi brugte, da vi boede i nærheden af Rask Mølle, om hvorfor alle anbefalede årlige vaccinationer, undtaget ham selv, og han svarede os ligeud: "En vaccination medfører automatisk en konsultation og en vaccine, så det er jo en god forretning.

Har dyrlægen således 500 faste hundevaccinationer årligt, tja! Så løber det jo op.

Hvis du rejser i udlandet med din hund, kræves der normalt rabies-vaccination, men mere herom under rejser.

Tilbage til oversigt

Sygdom.

Din hund kan selvfølgelig blive syg. Hvis du observerer at hunden er utilpas, og evt. har feber (hundes temperatur er normalt 38-39 grader celsius målt i endetarmen). Pas på under indføring af termometeret. Ikke for langt ind. Har hunden feber, så bør du kontakte din dyrlæge, fuldstændig lige som du ville have gjort, dersom det var dig selv eller dine børn, der blev syge.

De fleste områder har ligeledes en vagtdyrlæge, og det kunne være en god ide at slå nummeret op allerede nu og sætte det på din telefontavle.

Vi giver her et par enkelte gode råd, dersom du er helt sikker på diagnoserne: tynd mave, irritation i øjet, kløen ved endetarmen, lopper eller lignende småskavanker, der ikke kræver dyrlægebehandling lige nu og her.

Disse råd bør under alle omstændigheder følges op med en kontakt til dyrlægen, da det ikke drejer sig om universalmidler, der kan kurere alt, men blot er gode husråd.

Tynd mave.

De fleste hunde æder på et eller andet tidspunkt et eller andet de finder på deres vej. Det kan gælde fra harelort til mågeklatter. (Harelort er blot et godt fiberrigt kosttilskud, og medfører for den sunde hund normalt ikke gener, hvorimod måge eller fugleklatter kan indeholde bakteriekulturer, som på sigt kan ødelægge hundens mave).

Skulle du derfor komme ud for, at din hund har tynd mave, kan du som regel med held give den ymer eller yoghurt, der kan medvirke til at bringe tarmfloraen på plads igen. Har du ikke et sådant surmælksprodukt i huset, så er Paraghurt tabletter en udmærket erstatning. (1-3 i døgnet afhængig af hundens størrelse).

"Pak" evt. tabletten ind i en klat leverpostej. Det lokker den som regel ned, uden at man skal stoppe tabletten ned i halsen på hunden.

Problemer med øjet.

Hvis hundens øjne begynder at løbe i vand kan den have fået en lille rift, eller et fremmedlegeme ind på hornhinden. Den vil så søge at gnide øjet med poten. Man kan afhjælpe genen og samtidig tilføre øjet smørelse, ved, med mellemrum på en time eller to, at dryppe en enkelt dråbe amerikansk olie i øjet. Denne oliedråbe vil lægge sig som en fed film over øjet. Det lindrer og som regel vil genen ophøre efter et døgn eller to. Varer det længere skal dyrlægen kontaktes.

Kløen i enden.

Hunden vil her sætte sig på halen, og trække sig hen over gulvet med forpoterne.

Der kan her som regel være tale om en af to gener.

Enten bliver hundens analkirtler (duftkirtler) ikke tømt ordentligt når den har afføring, eller hunden har fået en begyndende svampeinfektion ved endetarmen.

I første tilfælde bør dyrlægen konsulteres. Han vil normalt være villig til at lære dig, hvordan du selv kan tømme analkirtlerne på netop din hund.

Er der tale om en svampeinfektion vil en tynd atamonopløsning som regel afhjælpe problemet i løbet af et par dage, ellers må du søge dyrlæge.

Lopper.

Alle hunde får lopper på et eller andet tidspunkt.

Særligt i forårs- og efterårsmånederne med let lunt og fugtigt vejr florerer disse plagsomme minidyr.

Som udgangspunkt er det ikke nogen skam, at din hund får lopper. Men det er derimod en flov affære for ejeren, dersom han/hun ikke gør noget ved problemet, når det er opstået.

Vi vil her give en advarsel mod at bruge loppemidler, der er beregnet til at virke via hundens blodbaner, fx "Tigovon". Disse midler vil blive ført rundt i hele hunden, og kan påvirke lever, nyrer, hjerte, hjerne og så videre.

De fleste loppemidler advarer om, at de ikke må bruges, dersom hunden er syg.

Der er selvfølgelig reelt nok, men hvad nu hvis hunden er blevet smittet for nylig og inkubationstiden (den tid der går fra smitte til sygdomsudbrud) ikke er overstået endnu. Så er hunden jo syg, uden at du kan se det på den! Det er her det kan blive farligt.

Et enkelt produkt der kan anbefales er "Frontline-Vet", der føres i to varianter, et til at påføre i nakken på hunden, og et der sprøjtes direkte på hundens skind, (gnid hunden mod hårene og sprøjt modsat hårretningen). Begge behandlinger lægger sig kun i hundens talgkirtler i huden, og går dermed ikke ind i blodbanerne. Behandlingen gentages med 2 måneders mellemrum. (Se brugsanvisningen).

Vi har konstateret, at have haft en enkelt loppe på en af vore hunde i den mellemliggende periode, men den havde det absolut ikke godt, og var meget nem at fange. Den er sikkert "hoppet på" i forbindelse med en luftetur eller en udstilling, og har dermed begået selvmord, idet den ikke ville have overlevet selvom vi ikke havde fundet den. Kort sagt: midlet virker.

Ved kraftigt loppeangreb, hvor lopperne kan konstateres i møbler og tæpper, bruger vi Neguvon, som købes på apoteket i håndkøb. Vores dyrlæge anbefaler en opløsning på 2 % (2 gram til 1 liter vand).

Gennemblød din hunds pels grundigt i opløsningen, pas på at hunden ikke får noget i øjnene Tør den let af og lad resten tørre selv. Hunden vil gnide sig tør på gulvtæpper og lignende, men en del af opløsningen sætter sig i pelsen på hunden og dræber såvel lopper som larver. Gentag evt. processen med tre dages mellemrum 2 gange, så er der ikke flere æg, der kan klækkes.

Ved så kraftige loppeangreb, er det næsten altid nødvendigt at give lejligheden/huset en omgang. Brug her en blomsterforstøver, og sprøjt hele gulvet (også gulvtæpper) samt paneler og vægge i ca. samme højde som hunden. Naturligvis sprøjtes de steder hunden sædvanligvis sover og færdes særligt grundigt. Forlad derpå huset/lejligheden i en times tid sammen med hunden, så forstøvningen fordeler sig jævnt.

Når I kommer hjem skal der luftes ud.

Blandingen afsætter ikke pletter. Undlad at støvsuge i 3-4 dage efter behandlingens afslutning, og gentag behandlingen med 3 dages interval mindst 2 gange.

Generelt vil vi sige om ethvert loppemiddel: Læs altid brugsanvisningerne på disse midler nøje, og er du i tvivl om sundheden for din hund ved brug af midlet, så spørg din dyrlæge eller lad være at købe det.

Indvoldsorm.

Generelt skal det nævnes, at alle former for ormekure skal ordineres af dyrlægen. Midlerne mod orm kan kun købes på recept.

Hvalpe og hunde solgt fra kenneler vil som udgangspunkt have fået ormekur inden de sælges.

Denne ormekur bør dog gentages med jævne mellemrum i intervaller på 1 år, eller naturligvis dersom man konstaterer orm i hunden afføring. Vær derfor opmærksom på om der i efterladenskaberne skulle være hvidlige glasklare små larver, de er nemme at genkende, når man har set dem een gang. Du skal jo alligevel samle hunden "pølser" op for at bibeholde et godt venskab til dine naboer, så se samtidig jævnligt efter de omtalte kendetegn.

Da enhver form for ormemiddel er receptpligtigt, bør du tale med din dyrlæge om anskaffelse og mærke. Da der er tale om en meget lille hund, kan kraftige midler som "Banminth" skade hunden/hvalpen, det er vores erfaring, så søg et mildere middel, og brug eventuelt midlet med nogle dages mellemrum, efter dyrlægens anvisninger

Bændelorm.

Opdager du riskornlignende gryn i din hunds kurv eller soveplads, har den sandsynligvis reddet sig en bændelorm.

Bekæmpelsen af denne sker ved at give din hund "Droncit" som også fås på recept.

Midlet gives som pilleform. Pillen skubbes ned i hundens hals, eller pakkes ind i en klat leverpostej.

Vore hunde er eksperter i at skubbe enhver form for piller ud igen. Derfor skubber vi pillen så langt ned i halsen som muligt, og lukker hunden mund med hånden. Dette hjælper på indtagningen, da pillen så ikke kan bevæges bagud. Du har jo hæmmet tungens bevægelse betydeligt.

Der findes også en pilletang i handelen, det kan gøre "operationen" lidt lettere.

Husk at følge brugsanvisningen.

Du behøver ikke at se efter resterne af ormen når kuren er givet. Ormen opløses i hundens indvolde og der er ikke noget at se. (Men "riskornene" vil ikke optræde igen lige med det samme).

Æder andres eller egen afføring.

Til tider ser man hunden guffe en gang afføring i sig, og det er jo temmelig ulækkert, når man ved, at ens hånd eller andre steder på kroppen efterfølgende udsættes for kærlig slikken. Hvorfor hunden syntes at det er lækkert, står hen i det uvisse. Nogle teorier går på, at der tilsættes rigelige mængder af smagsstoffer i de færdige foderblandinger, og derfor dufter der af mad.

Andre hælder til, at hunden mangler nogle tilsætningsstoffer i sit foder, fx. jod, hvis dette ikke findes naturligt i drikkevandet.

Vi har gode erfaringer med at tilsætte jod til maden, samen med vitamintilskud. Det er jo ikke store mængder der skal bruges. En enkelt dråbe i madskålen hver dag i en periode på ca. 4-6 dage tager tendensen hos vore hunde. Og det behøver ikke at være den stærke jod. Børnejod er glimrende.

Tilbage til oversigt

Rejser med en Chihuahua

Alle hunde skal have et dyrepas. Det får du hos din dyrlæge

Ved rejser uden for Danmarks grænser, skal hunden være rabies-vaccineret. Vær her opmærksom på, at vaccinationen ikke må være yngre end 3 uger, og ikke ældre end 3 år.

Rejser du derfor tit, skal du afsætte en dato for rabies vaccination, hvert andet år plus elleve måneder.

Vær også opmærksom på, at der er forskellige attester der skal medbringes, afhængigt af, hvor man vil hen. I den gamle østblok er der stadig lande der forlanger særlige attester, samt yderligere attestationer som du kan få hos dit lokale veterinærdirektorats kontor. Dette kontor er altid opdateret, og er altid yderst flinke til at oplyse om forholdene for netop det land man begiver sig hen til.

Husk også de særlige procedurer der skal følges, dersom du vil have hund med til fx Sverige, Norge og England.

Holder du dig imidlertid indenfor EU, (bortset fra Sverige), kan man generelt klare sig med en rabiesattest, som dyrlægen selv udsteder.

Som rejsekammerat og kontaktskaber er en Chihuahua uovertruffen.

Prøv blot at gå en tur ned af en af de større gågader i Paris, Hamburg, Berlin eller Amsterdam, så bliver du på det nærmeste overfaldet af mennesker, der gerne vil snakke med og om den lille hund. Vi medbringer som regel en lille beskrivelse af hunden på tysk eller engelsk, og den vækker en vis glæde. Vi ville også gerne have haft en på fransk, men det tillader vort kendskab til dette sprog ikke, men sagt i al fortrolighed, franskmændene kan også godt læse engelsk og tysk, de vil bare ikke vedgå det.

Selvfølgelig skal du passe på din hund, når du går sådanne steder. Der er ved at opstå en slags hundekriminalitet i det sydlige udland, hvor visse personer kommer hen og klapper din hund, samtidig med at de løsner karabinhagen til dens halsbånd, og derpå stikker af med hunden. Det er jo nemt at fjerne sig med og gemme sådan et 2 kilos kræ. Sørg derfor for, at der er sikkerhedsline til halsbåndet, eller bedre, tag selv hunden op og vis den frem siddende på din arm, så er du nogenlunde sikker.

Da vi helst rejser i egen bil, er der også her nogle forholdsregler man skal huske hver gang.

Frisk vand skal være med på turen, og hunden bydes vand og tages på luftetur hver gang vi gør holdt.

(Ca. hver anden time) Derudover medbringer vi noget holdbart foder, som kan suppleres med kød fra den lokale slagter, og noget legetøj, hvis hunden skal være alene hjemme på hotel eller andet.

Du skal også være opmærksom på, at bilkørsel i stærkt solskin kan give din hund problemer. Hunden sveder jo kun gennem tunge, næsespids og poter, og bliver den ophedet, vil den begynde at ånde tungt og heftigt med tungen ud af halsen. Så er det med at være der med noget friskt vand (evt. fra køleboksen) og lad den drikke det den kan.

Tag evt. også en blomsterforstøver med, og sprøjt lidt vand på hunden i ny og næ. Det køler den ned, idet fordampningen jo som bekendt afgiver kulde.

Husk nu også de hyppige stop. Hunden kan trænge til at gå tur i skyggen, og du skal jo også selv have lidt frisk luft, ellers bliver du for usikker i trafikken på grund af ensformigheden og almindelig fartblindhed.

Lad os her bringe en advarsel: Mange blade, og selv Falck, anbefaler at hælde en spand koldt vand over en overophedet hund. Lad være med det. Du kan give din hund et kuldechok, som den ikke overlever.

Sæt den i stedet i skyggen, køl dens poter og hoved med små mængder koldt vand, og som nævnt ovenfor: Brug evt. en blomsterforstøver til at sprøjte pelsen med.

Tilbage til oversigt

 

Avlshensyn

Alle Chihuahua’er, der har opnået mindst en 2’præmie på en Dansk Kennel Klub udstilling er avlsklare. Men der er enkelte skavanker, der ikke medfører diskvalifikation som avlshund (endnu).

Patella Luksation (PL).

Hvis du bemærker en klikken i bagbenene på din Chihuahua, har den formodentligt udviklet Patella Luksation, som formodes at være aldersbetinget og eller arvelig. Skavanken, der ikke er en sygdom, har til følge, at hundens knæskal springer ud af led, og kommer til at sidde på siden af knæet, på indersiden af benet.

Ser du en Chihuahua, der under gang eller løb, tager små chassé-trin, er der sandsynlighed for, at hunden har PL. Konstaterer du denne skavank, bør du IKKE avle på din hund, da skavanken dermed kan brede sig til de øvrige hunde i racen.

Tæver i løbetid og omkring fødselstidspunktet, kan udvise de samme skavanker, men det behøver ikke at være alvorligt, da det her handler om, at hunden får løse led i disse perioder.

Hunden kan sagtens leve et sundt og godt liv med en PT. Enkelte vil dog udvikle "kommodeben" over tid, og man bør være opmærksom på, om hunden generes af lidelsen. I så fald bør der foretages en opration. En sådan er ikke et særligt stort indgreb, og hunden vil som regel ikke få men af en sådan behandling.

Over-/underbid.

Først når din Chihuahua er ca. 1½ år gammel er den færdigudviklet. Viser det sig så, at den har fået et mindre over- eller underbid, skal du overveje om du vil avle på den. Det kan være en tilfældighed, men kan også være en arvelig skavank.

Vi ville ikke avle på en sådan hund, og da der er masser af muligheder for at finde gode hjem til vore små skabninger, bør hunden naturligvis tages ud af avl.

Kryptocide hanhunde.

I nogle tilfælde vi at en eller begge hanhundens testikler ikke falder ned i pungen.

En operation kan naturligvis afhjælpe denne tilstand, men også her kan der være tale om en arvelig skavank, så derfor, undlad avl på en sådan hund.

Tilbage til oversigt

De oftest stillede spørgsmål om Chihuahua

Er en Chihuahua ikke meget dyr?

Her stiller vi altid modspørgsmålet, hvad er dyrt?

Hvis man i dag skal købe hund, hvor stamtavle og forældredyr er i orden, så skal man sørge for, samtidig at få en stambog, helst fra Dansk kennel Klub (DKK).

Derfor bliver vores påstand, at uanset hvilken race man vælger, så vil mindsteprisen blive ca. 6.000 – 8.000,00 kr. (I visse racer kan beløbet blive meget mere). Her i 2009 ligger prisen på en Chihuahua meget hurtigt omkring 15.000 - 20.000 kr., når den kommer fra en godkendt kennel. Det hænger sammen med den popularitet, som de små hunde har fået, efter at diverse starletter er begyndt at holde disse hunde. Se i øvrigt vor advarsel.

Hvis man derpå ser på omkostningerne ved at have hund, vil en Chihuahua være langt den billigste, idet omkostningerne til dens kost m.v. som tidligere nævnt vil ligge på niveau omkring ca. 4-6 kr. pr. dag. Det kommer man ikke langt med i andre racer.

Selvfølgelig kan man få billigere Chihuahua, dersom man køber uden stambog, eller køber en hund med en lille fejl, som fx over/underbid eller lignende. Så skal man blot huske, at hunden ikke kan udstilles (DKK), og dermed kunne indgå i avl. Men som hyggehund, vil den naturligvis altid være i orden.

Man skal også vide, at kenneler under DKK kun må sælge hunde med stambog. Kun i særlige tilfælde, og med udtrykkelig tilladelse fra DKK, kan en anerkendt kennel få lov til at sælge hund uden stambog.

Derfor! bliver du tilbudt en Chihuahua uden stambog, så pas på, hunden kan være behæftet med fejl, den kan ikke bruges til avl, og den vil ikke kunne udstilles. Hunden kan også komme fra en hvalpefabrik, og dermed være taget for tidligt fra moderen (manglende modstandskraft mod almindelige sygdomme, som fås via modermælken), og formodentlig en sælger, spom efterfølgende ikke kan kontaktes.

Hvor længe kan en Chihuahua leve?

Som udgangspunkt lever små hunde længere end store hunde. Man kan derfor sige at hundens levealder er omvendt proportional med dens størrelse. (Matematisk udtrykt).

For Chihuahua’ens vedkommende kan man regne med en livslængde på 12 til 16 år, naturligvis forudsat, at hunden ikke får fatale sygdomme i de mange år.

Hvor meget motion skal de have?

En Chihuahua kræver ikke meget motion, men som tidligere nævnt under punktet MOTION, er de temmelig glade for at gå tur, og er samtidig godt udholdende. Derfor anbefaler vi, en spadseretur på ½ til 1 time - en til to gange om dagen.

Hvorfor ryster Chihuahua’en nogle gange?

Hunden vil, hvis den står på gaden i køligt vejr kan begynde at ryste, den skal helst bevæge sig hele tiden, for at kunne holde varmen, i særdeleshed i vores vinterhalvår. Begynder den at ryste, så put den ind under din jakke, så kan den du taler med også komme til at kæle lidt med den.

Hunden kan også begynde at ryste selvom det er fint vejr, nemlig når den skal have noget at spise, eller når den lige har spist. Det skyldes henholdsvis spænding og forventning, eller at den mad, som du har givet den, måske er lidt koldt så der skal bruges energi på at varme den op i maven.

Hunden har sin egen pels, og kan sagtens varme sig selv op, forudsat at du ikke står stille i længere tid. Lad dig ikke falde for fristelsen til at købe tøj til din Chihuahua. Den vil føle sig til grin overfor de andre hunde i møder, og vil vise større aggressivitet end nødvendigt.

Tilbage til oversigt

Foreninger for hundeejere/kenneler.

Dansk Kennel Klub (DKK) tilsluttet Federation Cynologie International (FCI).

Adresse: Dansk Kennel Klub, Parkvej 1, 2680 Solrød Strand, telefon 56 18 81 00, fax 5618 8191.

Foreningen består af ca. 60 % hundeejere og 40 % kennelejere.

Foreningen udsteder stambøger på hunde og hvalpe registreret i DKK.

Foreningen yder råd og vejledning for hundeejere og kenneler, ligesom den gennem diverse udvalg søger at varetage medlemmernes interesser overfor myndigheder og agerer som opmand ved tvistigheder opstået medlemmerne imellem. (Fx ved handelsaftaler.)

Foreningen arrangerer udstillinger med anerkendelse af FCI, hvilket betyder mulighed for opnåelse af international anerkendelse af championater m.v., samt mulighed for deltagelse i udstillinger i foreninger i andre lande under FCI.

Selv om du måske ikke er eller vil være medlem, kan du trygt henvende dig til DKK med spørgsmål om hvalpelister, købsaftaler, udstillinger og lignende. DKK hjælper dig gerne og uden omkostninger for dig.

6.2 " Lille Hund/Canis Minor" (under DKK).

Foreningen samler de specielle hunderacer, der ikke antalsmæssigt er store nok til at have egen klub i DKK regi.

Foreningens adresse i 2004 er:

Marie Petersen, Tingvadvej 6, Bæk, 6500 Vojens, telefon 74 87 15 88, fax 74 87 10 63.

6.3 Opdrætterforeningen under DKK.

I 1997 blev denne forening oprettet for at samle opdrætterne under DKK i en fælles gruppe.

Foreningens formål er at varetage opdrætternes interesser i forhold til omverdenen, specielt omkring de retsplejemæssige pligter og ansvar i forbindelse med kenneldrift (Større hundehold, køb og salg m.v.)..

Dansk Racehunde Union (DRU).

Foreningen er oprettet som et modstykke til DKK. Det vil være på sin plads her at nævne, at stambogsføring /indmeldelse i denne forening medfører at, såfremt men senere ønsker hunden omregistreret til DKK, så udstedes ny stamtavle (efter godkendelse af hunden), men uden angivelse af forældredyr.

Grænserne mellem de to foreninger er desværre trukket meget skarpt op til skade for hundenes tarv, og uden hensyntagen til hundenes standarder og mulighed for kvalitetsudvikling i avlen.

Andre klubber

Papillion-klubben.

I skrivende stund har vi ikke oplysning om klubbens tilhørsforhold, men vi mener at vide, at denne klub er oprettet under Dansk Racehunde Union, og dermed ikke er anerkendt af DKK.

Tilbage til oversigt