Vi har jo måttet se i øjnene, at vore nummerplader er blevet lidt rustne i kanten, og derfor har vi lukket vores fårebesætning ned pr. 29. september 2020.
Men der er mange gode minder fra de år vi havde får, vædder og lam rendende på markerne.
Intet hobbylandbrug uden fåreflok.
Hos os havde vi 8 moderfår og en flot stor vædder, og de giver ca. 8-10 lam om året.
Lammene fødes som regel i april måned, og er så slagteklar omkring november og december.
I sjældne tilfælde vil moderfåret ikke have noget at gøre med det ene eller begge sine lam, og så må vi selv sørge for, at de får noget at leve af via sutteflaske. Det giver naturligvis en masse bøvl i det daglige, men er samtidig med til at gøre dagen hyggelig, når man sådan lige står og "ammer" et par små bløde lam, der er fuldstændig trygge ved vores nærvær.
Vore venner har da også oplevet at et lam har overnattet i vores køkken/alrum sammen med vor schæfer, og så kommer der let små spydige kommentarer om, om vi nu har fået en ny hunderace i huset, og naturligvis går vi med på spøgen, da lammene senere optræder som om de er hunde. Derfor er det naturligvis vore "puddelhunde".
I november til januar, er lammene så klar til slagtning, og som med alle vore andre dyr, foregår det herhjemme med varsomhed, idet vi som altid kæler med dyret, og giver det lidt brød at tygge på, meden vor slagter forsigtigt lister boltpistolen for panden af dem. De mærker overhovedet ikke hvad det var der ramte dem, og vi slipper derfor for adrenalin i musklerne på grund af stress. Det giver lammekød, som ikke bliver hårdt ved tilberedningen, og som bevarer sin velsmag. Også her skar Carsten (som gammel butiksslagter) selv kødet ud i passende portioner, og "bygger" en god krydret lammerullepølse af brystet.
I modsætning til mange andre, der blot smider skindene væk efter slagtningen, så få vi garvet vore lammeskind, og vi har valgt, at længden på hårene IKKE bliver klippet ned, sådan som det ellers bliver brugt. Da der ikke længere er professionelle garverier i Danmark, får vi vore skind garvet hos Donnia Skinberedning i Tranås, Sverige. De skind vi får retur herfra har en endog meget høj kvalitet, der sammen med den naturlige længde af luven (hårene) gør, at skindene rigtigt kan varme igennem, når man bruger dem til at sidde eller ligge i.
Vore familiemedlemmer og venner er meget glade for disse skind, idet de syntes at den returvarme skindet giver, lindrer eventuelle muskel- eller gigtsmerter.
Da skindene skal pelses af dyrene meget varsomt, koster dette noget ekstra arbejde, ligesom miljøgarvningen, samt transport/fragt frem og tilbage ikke er billigt. Men vi står alligevel tilbage med nogle meget lækre og bløde skind, som bl.a. også små børn nyder at blive puslet på, og som ældre mennesker syntes hjælper lidt på muskelsmerter og gigt.
Vi har ikke længere skind til salg.