Galloway kvæg

Se om årene: 2006   2007   2008   2009   2010  2011  2012

Fakta om racen Galloway.

Vi har nedlagt den del af vores drift, der omhandler kvæg og får, så der er ikke længere store dyr på vore marker. Vi savner dem lidt, en gang imellem, men er også tilfredse med, at vi ikke længere har ansvaret for pasningen af disse modeller. Minderne er imidlertid dejlige at have.

Galloway-kvæget stammer fra Skotland, og er kendetegnet ved at være et roligt gemyt, venligt at omgås, og absolut ikke aggressivt Racen giver en god kødfylde, og er særdeles velsmagende.

Det er en lille firkantet ko på ca. 1,70 meters højde, og den er ikke så udbredt som fx. Charolaix, Hereford eller Angus.

Det er bemærkelsesværdigt, at kvæget ikke udvikler horn.

Er meget robust, og klarer sig fint på såvel magre som fede arealer. Da vi skulle have kalv et år i februar, var vi lidt bekymrede over, om den lille ny ville risikere at fryse ihjel, men fik det svar, at såfremt der ikke var ca. 30˚ frost, så kalven ville fryse fast til jorden, ja, så var der ingen problemer.

Racen benyttes flittigt til afgræsning af heder, og anvendes ofte naturbevaring, idet den for så vidt er altædende, og gerne tager det, som de måske lidt forvænte malkekøer ikke tager.

Naturen kan dermed plejes uden indgriben med fx. afbrænding eller brug af giftstoffer.

 

Vores køer gik frit overalt i den indhegnede del af ejendommen, og havde dermed ca. 2 hektar at røre sig på. Dog lukkede vi af for ca. en tredjedel om foråret, så vi kan høste noget hø til vinteren.

 

Vi har i øvrigt den holdning, at ingen af vore dyr forlader matriklen til levebrug, og da racen er undtaget fra reglen om at skulle slagtes på slagteri, men gerne må slagtes på marken, så hidkalder vi slagteren hertil, sammen med dyrlægen, og får det hele overstået her. Det betyder samtidig, at vi ikke skal indfange dyret, men blot lægger lidt guf ud på marken, hvorpå slagteren kan skyde dyret på ca. 2-3 meters afstand, medens det spiser, og dermed er helt roligt. Derved undgår vi at der pumpes adrenalin ud i musklerne. Det gør, at kødet ikke bliver hårdt og sejt, og bibeholder en helt fantastisk smag.

 

Efter slagtningen skal dyret så transporteres til slagtehuset, hvor skindet tages af, og indvoldene fjernes. Her lagres kødet så i 11-14 dage, inden Carsten selv skærer det ud i passende størrelser. Han er jo uddannet butiksslager så han nyder faktisk at få lov til at svinge knivene lidt en gang i mellem, selvom det jo er lidt svært, og noget følelsesladet, når man nu har gået og kløet de bag øret.  

 

2012

Der blev desværre ikke nogen kalv til os i år, så det er sidste år med Galloway på markerne.

Lille Trut som kvien bliver kaldt, gik derfor rundt sammen med vores æsel, Marie, og vædderen, Bassemand. De tre hyggede sig gevaldigt, og det var lidt sjovt at se Trut nusse om Bassemand, ligesom hun stillede sig op og kaldte på Marie, hvis vi var lidt sene til lukke hende af stald. Så kom der et stille kald, deraf navnet Lille Trut.

Det var den samme lyd hun gav, hvis hun var gået på en anden mark, end der hvor hun normalt fik sit aftensbrød.

Så kom der også et lille duuuut for at gøre opmærksom på, hvor hun var.

 

I december besluttede vi så endeligt, at nu skulle det være slut. 

 

Der var tre hovedårsager. Den ene var det rent praktiske, at der var udsolgt af oksekød i vores fryser, og den anden, at vinteren giver noget mere arbejde med at slæbe vand, hø, halm med videre igennem pløre eller sne, og at holde drikkeskålen isfri. Og den sidste, at vi dermed ikke skulle holde vagt på hende, når fyrværkeriet starter nytårs aften.

Dertil kommer, at vores egne "nummerplader" jo er ved at være lidt rustne i kanten.

 

I skrivende stund (10-1-13) er hun på vej i fryseren, og selvfølgelig var det da svært den sidste tid. Man føler sig lidt som en bøddel, når beslutningen er taget, og det er da også et ultimativt misbrug af tillid, når du går på marken for at flytte hende hen til det sted, hvor jægeren er klar med sin riffel.

 

Men nu er det slut. Det forhindrer os dog ikke i, at anbefale Galloway kvæg til landmænd og hobby folk, da pasningen og plejen af kvæget er forholdsvis nemt, al de stund, at de helst skal gå ude hele året. De er ikke kostforagtere, og spiser alt fra lyng, over tidsler til godt hø og halm. De skal blot have et læ at gå i, når det er rigtigt møgvejr, ligesom de skal klovbeskæres med jævne mellemrum, afhængig af den bund de går på.

 

Og ikke mindst. Det noget formidabelt velsmagende kød der kan komme på bordet, til stor nydelse for familie og venner.

 

2011

Året startede med, at vores kviekalv blev lukket sammen mad vores tyrebasse. 

Han var vældigt interesseret i hende den første uges tid, og der er da håb om, at han har fuldført sit arbejde.

I slutningen af marts blev han så slagtet, og vi lukkede æslet Marie ned til kvien i stedet. 

Nu går de og hygger sig gevaldigt, og her i skrivende stund i begyndelsen af april, er der rigtigt kommet forårsfornemmelser for leg i dem begge.

De kan spæne fra den ene af markerne til den anden, og kvien følger fint med æslet, og kan også som hun, spjætte med bagbenene. Et herligt syn, når man lige er på vej rundt på matriklen, eller står og nyder en kop kaffe. 

2010

Så er vi i gang med afviklingen af vores kvægbesætning.

Det gør naturligvis ondt, når vi skal have slagtet dyrene, men vi skal altså også tage vores eget helbred i betragtning, så i februar slagtede vi vores ko, SIF, og hun blev spist ret hurtigt.

 

Derpå røg den ene af vore tyrekalve. Han var begyndt at vise nogen aggressivitet, så det var samtidig en lettelse at få ham af marken. 

Kalvekød er jo også godt at have på frost, og han smager ualmindeligt godt.

 

Det er måske noget morbidt, at snakke om, men det ville da være tåbeligt af os, at sælge ham, og så købe noget andet i de omkringliggende forretninger.

Vore egne dyr ved vi jo, hvordan de har haft det, og det giver en vist trøst, at de har haft det godt her.

 

 

2009

 

Vi har observeret på vores køer og de 2 tyrekalve hele året, og det ser ud til, at vi igen i år kan vente kalv.

Vores tyr blev slagtet i februar, så det var blot at vente og se.

Alt tydede på, at der kun var kalv i Sif, men i slutningen af september nedkom Trud med en lille pige kl. 23.00 om aftenen. Det gav noget tumult på marken, så vi måtte ud og flytte lidt rund på dyrene med stavlygter, og noget tummel, idet et af hegnene blev nedlagt under denne øvelse.

Det korte af det lange blev, at Trud ikke ville lade den lille die, og skubbede hende væk når hun prøvede. Heldigvis kunne vi skaffe noget råmælk til hende meget tidligt om morgenen, så nu har vi flaske kalv gående på gårdspladsen.

Trud landede derpå i fryseren, og samtidig har vi besluttet, at vi udfaser vort kvæg hen over tid, da vi efter indførelsen af Blue Tongue vaccinationerne ikke kan opretholde dyrenes tillid til os. Så er det ikke så hyggeligt mere, og indfangningen skal ske med liv og helbred som indsats, så med vores alder taget i betragtning, har vi besluttet at sige stop.

Hun er meget sød.

    

 

2008

Også i denne vinter har vi haft lånetyr på marken. En sød og rar gut, som hurtigt fandt ud af at spise brød af hånden, og som også kunne klappes lidt på halsen. Desværre var der ingen der kunne bruge ham efter hans besøg hos os, så han kom også forbi slagtehuset inden han endte hjemme hos ejeren.

Vi havde forventet, at han havde gjort sit arbejde, men 2 uger efter han var rejst, kom Freja i brunst igen, og det gentog sig så 3 uger efter. Det er et sikkert tegn på, at der ikke var lagt kalv i hende, og da det så var andet år i rad, at hun ikke fik kalv, besluttede vi at vi også gerne ville have noget kød i fryseren, så hun fik også besøg af vores slagter. 

 

2007

Havde hen over vinteren besøg af en lånetyr. De første par dage vi har sådan en ny fyr gående på marken, så bevæbner vi os med et godt og solidt stykke træværk, så vi er i stand til at sætte os i respekt, såfremt det måtte være nødvendigt.

Indtil nu har det dog ikke været et problem, da vi som regel får et par meters luft når vi kommer på marken med aftensbrød til de store.

MEN, da han skulle have været videre til Agger som naturplejer, og kommende partner til ca. 35 andre køer, så gik det galt.

Vi kunne godt få ham på transportvognen, men så snart der blev lukket, så ville han ud. Det kom han også, da han første gang løftede bagsmækken af vognen (Stålgitter) og gik ca. 5 meter med det på marken, inden det faldt af ham.

Anden han gik han gennem stålgitteret, så jernet stod omkring ørene på ham, også denne gang via bagdøren, men denne gang uden at lukke den op først.

Så fik vi svejst noget ekstra kraftigt stål på igen, og tredje gang var det så fronten af vognen, som han gik igennem.

Fjerde gang var lykkens gang, men det blev samtidig besluttet, at hen ikke skulle pleje natur, og slet ikke et sted, hvor der er åbent for gæster. Så han endte i fryseren hos ejeren.

 

Resultatet af hans besøg var dog, at SIF nedkom med en lille dreng, Han ligner en lille bison, med masser af lange hår overalt på kroppen, så han kan sagtens holde varmen til i den kommende vinter.

 

2006

I år fik vi langt om længe kalv i vores egen kvie, Sif, og da vi samtidig havde købt en ny ko, Freja, der havde kalv i sig da hun kom, har vi sådan set firedoblet vores bestand af kvæg. Det er også særligt heldigt, at de to kalve, som nu går sammen med deres mødre, begge er piger.

            

Her er et billede af Sif med sin kalv, Silke.                        Her er Silke en måned senere. 

Fakta om racen Galloway:

 

Sakset fra Galloway Foreningen

 

Historie:

Galloway kvæget har sin oprindelse i den sydskotske egn Galloway. Det stammer fra en dominant-kullet race, som længe har overlevet som vildt kvæg i Storbritannien, indtil begyndelsen af 1800 tallet. Det er antageligt beslægtet med Skyternes hornløse tamkvæg (år 485 - 425 før Kristus).

Dets ankomst til de Britiske øer ligger før historiske kilder er nedfældet, og falder måske sammen med de keltiske stammers indvandring.

Men, prototypen har været udbredt i Mellem og Nordeuropa. Kullet tamkvæg i Gallowaydistriktet er vedholdende nævnt i historiske kilder med traditioner tilbage til den skoto-saksiske periode (år 400 - 800).

Den oprindelige anvendelse af gallowaykvæget har været "mejeribrug" og kødproduktion, altså traditionelt kvægbrug, som vi også kender fra det tidlige nordiske landbrug. I den tidlige middelalder ændres landbrugsstrukturen grundet en ekspansion i uld-industrien i Europa, og fåret bliver det dominerende husdyr. Kvægets opgave bliver herefter nok så meget, at rydde op efter fårene, og vedligeholde gode græsgange, hvor siv,katteskæg, lyng og andre arter, der vrages af får, eller bliver dominerende.

Denne ændring må afgjort have spillet en rolle i de efterfølgende århundreders udvælgelse af avlsdyr. Driftsformen er endnu bevaret i Gallowaydistriktet, hvor det siges: "The Sheep provide the bread, but the Galloways, the butter and jam". 

 

Racebeskrivelse:

Skønt der i nyere tid er foregået en del avlsarbejde med at forøge gallowayracens størrelse, specielt på det nordamerikanske kntinent, er avlsarbejdet i Danmark koncentreret om den traditionelle skotske type, der netop er udviklet til de opgaver, som gallowayen også primært anvendes til herhjemme, nemlig afgræsning af marginale græsningsarealer.  

Gallowayen er dominant-kullet med et bredt næse- og muleparti, store markerede øjne, og moderat store fremadrettede ører.

Halsen er af moderat længde, og konturen går lige over i ryggen hos koen, mens den med alderen bliver prominent hos tyren. Kroppen er dyb, afrundet og symmetrisk med en lige rygkontur. Benene er korte og robuste. Kroppens fylde er god og harmonisk.

Hårlaget er dobbelt med en tæt pels af lange dækhår yderst, og et mere krøllet uldhårslag inderst. 

Farven er i hovedsagen sort med en brunlig glød, men brune, beige og næsten hvide individerforekommer. Såkaldte "Belted Galloways" findes. De har et bredt hvidt bælte rundt om den sorte krop. Denne type betragtes som en underrace.

Køerne vejer ca. 400-450kg, og tyrene 700-800 kg fuldt udvoksede. Gallowayen skagter godt, med høje kødprocenter i kroppen. Kødet er indlejret i en fedtmarmorering i bindevævet, hvolket giver en ideel struktur og formidabel smag.

Racen har ringe tilbøjlighed til at danne fedtpuder i underhuden.

 

Brugsegenskaber:

Gallowayens hårlag er ideelt til at modstå en lang række klimaforhold, idet det isolerer mod såvel ydre kulde som varme, og det lange dækhårlag afviser fugt. Dette betinger, at racen kan trives i såvel tropiske som peri-arktiske områder som udegangsdyr. I Danmark holdes dyrene næsten udelukkende som udegangsdyr hele året rundt, skønt den danske vinter med megen fugt og regn, samt store temperatursvingninger nok hører til de mest problematiske vinterklimaer, idet kulden accentueres af den konstante fugt. 

Det er gennem skotske undersøgelser påvist, at gallowayen har et i forhold til kropsstørrelsen meget stort vomrumfang, der gennem kropsbygningen (dyb og afrundet), tillige har store udvidelsesmuligheder. Det medfører at dyrene kan omsætte meget store mængder grovfoder af ringe ernæringsmæssig kvalitet. (Stride græsarter, halvgræsser, lyng med videre). Mængden der omsættes, sikrer de fornødne næringsstoffer og energimængder.

Dyrene har en god social struktur, hvor flokken fungerer som en enhed. Temperamentet er roligt, og dyrene er lidet påtrængende. De iagttager på afstand, og fortsætter derefter deres aktivitet. Men overfor trusler står flokken samlet og fast.

Kælvningerne forløber gennemgående uden problemer, da et rummeligt bækken befordrer kælvninger uden besvær. Moderegenskaberne er gode, og køerne passer og forsvarer deres afkom med omhu.

Som udegangsdyr, der kan hente sin ernæring fra grovfoder, har gallowayen en robust konstruktion, der sjældent giver problemer med sygdom. Og tidsforbruget med pasning er følgelig også lille. Men passes skal de, og social kontakt mellem dyr og passer skal opretholdes. Vinterfodringen kan baseres på arealets vegetation, høstet grovfoder og mindre mængder koncentreret foder. Dyrene skal holde huld, men ikke fedes om vinteren.

Gallowayen er også egnet til førstegangskrydsning med andre racer. Krydsningsfrodigheden vil slå igennem, og gallowaens gode kælvnings- og moderegenskaber samt det mindre vedligeholdelsesfoder (lille størrelse) kan udnyttes med fordel.

Gallowayen kan anvendes på gode græsgange, men er mest ideel til de marginale lavproduktive græsningsarealer, (såvel tørre som mere fugtige), hvor dens fortrin bedst kommer til udtryk, og kan værdsættes. Men har du et marginalt areal, som du gerne vil udnytte, eller føler, at gallowayens egenskaber kan give dig fordele på arealer, du allerede udnytter, så kontakt Galloway Foreningen. Vi har mange års forsøgserfaringer med anvendelsen af gallowayen på naturarealer. 

 

retur til start